Fast ejendom

Der er også developere, der i de store byer udbyder ejerlejligheder til salg som såkaldt projektsalg, men dette ligger uden for emnet i denne artikel.

For mange er tanken om at overtage et nyopført og såkaldt nøglefærdigt hus en drøm, der går i opfyldelse.

De fleste salg sker under medvirken af ejendomsmægler, der som sælgers mand har stået for udarbejdelse af salgsopstillingen, der altid beskriver huset i positive vendinger.

Men det er vigtigt at være opmærksom på, at drømmen ikke får lov til at udvikle sig til et mareridt. Derfor er det afgørende, at du får hjælp fra en professionel rådgiver som en boligadvokat, der fungerer som købers mand.



Er huset ikke færdigopført på tidspunktet for købsaftalens indgåelse, vil der ikke foreligge tilstands- og elinstallationsrapport, og sælger hæfter derfor for fejl og mangler ved byggeriet i en 10-årig periode.

Oftest vil du opleve, at overtagelsesdagen kan udskydes under nærmere angivne omstændigheder, og her vil din boligadvokat kunne rådgive dig, om der skal fastsættes frister for udskydelsen og stilles krav om dagbøder pr. forsinket kalenderdag.

Konstateres der fejl og mangler, bør der allerede i købsaftalen være taget forbehold om at tilbageholde i købesummen til sikkerhed for sælgers udbedring af manglerne, men dette kan være svært at få gennemført i det nuværende marked.

Det skal også overvejes, om du skal have ret til at rejse krav direkte mod de håndværkere, som sælger har benyttet under husets opførelse.

Der vil typisk blive afholdt både 1 års og 5 års gennemgang, ligesom byggeskadeforsikringen vil besigtige huset i samme intervaller for væsentlige fejl og mangler.

Ofte må du acceptere at forhold, der ikke har betydning for anvendelsen af huset, først vil blive udbedret i forbindelse med 1 års gennemgangen, og selv om du køber et nyopført hus, må du ikke forvente, at det er 100% fejlfrit.